Akkari, en djævel forklædt som en frelst engel. Part 1

Akkari, en djævel forklædt som en frelst engel

 

Først skaber man ravnerok, derefter går man under jorden i nogle år, for derefter at komme frem i lyset totalt ’frelst’ for ’djævelske’ tanker. Det er i tre sætninger overskrifterne på Akkaris liv. For kort tid siden udkom, en selvbiografisk bog om Akkaris liv, islam i Danmark, foreningernes hykleri samt en hel del mere, hvor alt går under emnet islam-kritisk. Mange som har læst mine debatindlæg, kender min holdning til det at man pludselig blive forfatter. Personligt mener jeg det er en komisk måde at promovere et bestemt budskab (Islamkritik) på. Hvad Akkari har noteret af ”sandheder” i sin bog, vil jeg i en række debatindlæg bringe frem i lyset. Være kritisk, samt interviewe nogle af de mennesker som han fortæller en masse udsagn om. Min viden om min gamle skolelære Akkari, er rimelig stor, og når jeg læser i hans bog, som jeg desværre har været ude og investere 299kr på, kan jeg hurtigt tyde mange af hans løgne. I første indlæg her vil jeg i hovedtræk fortælle om, hvordan jeg ser denne frelste mand, mine oplevelser med ham, og afsløre noget af det han ikke selv nævner i bogen.

 

Akkari er tilbage i Danmark efter 7 år på Grønland hvor solen knap skinner. En masse bøger er blevet læst, og en bestemt person har inspireret Akkari til de tanker han i dag har. Nietzhe er navnet, og tankevækkende er det at han var meget kendt som jødehader. Ham sympatisere Akkari åbenbart med. Hvad der fik Akkari til Grønland, og hvorfor han valgte at komme tilbage, vil jeg prøve at analysere på, men først og fremmest vil jeg prøve at danne et billede af, hvad Akkaris bog indeholder.

 

Ekstremisme, sharia-domstole, korrupte imamer, udemokratiske foreninger, terror opfordrende moskeer ol. Alt dette er noget Akkari har været en frontfigur for, nogle år tilbage, nærmere bestemt under Mohammed-krisen og tiden optil. I dag står han på den anden fløj, og peger finger af hans gamle allierede, som i dag fordømmer ham, og som for nogle år siden ’forlod’ ham og ikke vil kendes ved ham. Hvorfor skete denne udvikling? Svarene finder vi hos Akkari selv. Ud fra de udtalelser han de seneste måneder er kommet med i den offentlige debat, og ud fra den personlige kendskab til Akkari, har jeg en smule baggrundsviden.

 

Jeg vil gerne tage jer læsere mange år tilbage, dengang Akkari var omkring de 18 år og år 1996-97. Her trådte Akkari for alvor frem i de muslimske foreningers rampelys. En ung mand, som talte godt dansk, kendte til islam og kunne holde taler, eller rettere holde fredagsbønstaler både på dansk og arabisk. Det gjorde ham hurtigt landskendt blandt muslimerne, som jævnligt inviterede ham til forskellige byer for at være fredagsbønstale holder, og her fik han stille en hovedrolle blandt de unge. Arrogancen var allerede at få øje på, og pludselig var det ikke nok at kalde ham hans fornavn. Jeg vil tillade mig ikke at skrive det ned, da jeg mener at der er mange muslimske læsere der vil blive stødt af at han bliver kaldt det, så jeg holder mig til A. Akkari. Men nu skulle man kalde ham Sheik (Lærd, Imam (præst)) A. Akkari. Gjorde man ikke det kunne man let få et slag eller to, til man fik udtalt det rigtige fortegn.

 

Nogle år senere fik han en stilling som skolelære i den private muslimske skole i Gellerupparken ’lykkeskolen’. Det ophold endte lidt kedeligt set med Akkaris briller, i og med at han fik sig en fyreseddel. Til dem som ikke har læst bogen, så tævede han en 4-klasses elev, fordi eleven rev Akkaris’ søsters tørklæde af i en pause. Selvom han var meget respekteret i skolen, så fik de nok af, at han slog børnene, og det blev for meget til sidst med en gennemtævet dreng. Senere kom han til en anden muslimsk privatskole ’Selam Friskole’, her var der mere ro på, selvom han af og til blev set inde hos inspektørens kontor efter klager fra elever. I fritiden brugte han en del tid på at holde islamiske oplæg for børn og unge, og som han i dag selv vil kalde det, rekruttere dem til et ekstremt liv. Mange frygtede ham en smule fordi han brugte vold når man ikke hørte efter, men respekt var der ikke særlig meget af. Det skyldes bl.a. at når der en sjældent gang var seksualundervisning, valgte han ikke at svare på spørgsmål, men derimod valgte at svare i mere private rammer. Altså at invitere personen/erne hjem til sig, og derefter give svar eller rettere give en slags privat seksualundervisning til enkelte personer. Af hvad jeg ved, og hvad jeg har hørt, er der aldrig sket noget, udover at man har talt om emnerne, men når en dreng på 9-10 år, max 12-13 år bliver slæbt med hjem uden forældrenes tilladelse, og uden deres viden om besøget, er det lidt forkert og det gør at man en smule mister respekten.

Så kom Mohammed-krisen, og Akkari vil beskytte sin profet og religion ved at rejse til Mellemøsten og prædike til oprør mod det ”vantro land” Danmark. Planen lykkes, og de fleste af os kender følgerne. Økonomisk har det kostet Danmark milliarder af kroner, mange mennesker er blevet fyret fra deres arbejde samt er Danmark for alvor kommet på sigtekornet hos mange terrorister. Alt dette takket være Akkari, og personligt er et ” undskyld, jeg er ked af det og jeg har fortrudt” ikke nok til at kunne tilgive de følgerer af den skade denne mand har været skyld i.

Udover den økonomiske skade han har gjort, er også den personlige for mange muslimer, som dag efter dag, og til denne dag stadig skal tage afstand og retfærdiggøre over for ikke muslimer, at Islam er en fredlig religion. Akkari blev en helt blandt muslimerne, og en fjende hos etniske danskere. Før turen til Mellemøsten var han stadig ansat hos Selam Friskole, der fik han en klar besked på at han ikke kunne forlade arbejdet og rejse, men valgte alligevel at gå imod skolens regler og derfor blev han fyret. Nogle måneder efter Mohammed-krisen, ønskede Akkari at genoptage sit arbejde, men uden held, Lykkeskolen vil heller ikke ansætte ham, de danske skoler ønskede ham heller ikke, og generelt der faldt alle hans støtter fra pga. den dårlige omtale han havde opreklameret gennem krisen.

 

Grønland var hans ’redning’, han valgte at tage til et land, hvor han kunne få arbejde, og væk fra alle de mennesker som ikke mere vil være sammen med ham. I dag er han tilbage i Danmark, ’frelst’ fra onde tanker, nu kan han sågar skrive forfatter på cv’et, og blive accepteret af de etniske danskere pga. hans udskæld af muslimer og islam.  Men er al denne kritik nødvendig?

Akkari afsløre i bogen navne, faktisk også adresser på nogle af dem han kritisere og beskylder for diverse ting. Alligevel vælger han at skrive dæknavne på nogle personer, som er tæt på ham, for ikke at skade dem. Personligt mener jeg, at det er hyklerisk, for vil du udstille folk med navn og adresse, så burde ingen person som nævnes i bogen have dæknavne.

 

Indlægget her er åben for kommentar og debat. Så længe man holder en sober og saglig tone, er alt tilladt. Ellers bliver kommentar slettet.

I næste indlæg vil jeg nævne nogle af de åbenlyse løgne som Akkari nævner i bogen.