Er muslimerne nogle tavse kyllinger?

Er muslimerne nogle tavse kyllinger?

Når Israel går i krig i Gaza, når Pia kommer med en udtalelse, når Krasnik går hårdt til Palæstina-sympatisører, når Yahya provokere så ser man oftest, en masse statusopdateringer på de sociale medier hvor muslimer går til angreb på disse. Vi læser alle sammen, hvordan disse personer samt Danmark bliver udsat for en form af karaktermord. På den anden side, så når eksempelvis Krasnik har ”slagtet” en Israel-sympatisør, eller som han gjorde for nyligt med Pia, så roser vi ham til skyerne.

Det jeg egentlig vil frem til er at muslimer, ikke alle, men en stor gruppe er nogle ondsvage kyllinger. Faktisk er det rette ord nok mere, dobbeltmoralske eller hyklere. Lad mig forklare min tese.

ISIS, IS, ISIL eller hvad, terroristerne bliver kaldt nu om dage, har i en længere periode terroriserede i Irak, Syrien og rundt om i verden. Børn, kvinder, ældre, shia, sunni, kristne og kurdere er blevet massakreret i tusindevis i Islams navn. Sidst jeg tjekkede efter, var Islams budskab fred, og ikke terror, men denne gruppe landvejsrøvere har formået at tage patent på hele den islamiske filosofi, ideologi, tankegang eller fortolkning eller (kald det hvad du vil).

Alligevel høre vi ikke så meget at muslimerne, går ud og offentligt tager afstand fra dem. Selvom jeg udmærket ved, at flertallet af muslimerne ikke kun herhjemme i lille Danmark, men også i verden tager dybt afstand fra dem. Spørgsmålet er bare, hvorfor flertallet er tavse?

Når et medie, forsøger at tale med en imam, er svaret ofte, ”ingen kommentar”. Når imamen er tilbage, blandt sin egne fordømmer han denne terrororganisation. Jeg ved ikke om det er legitimt at kalde det hyklerisk, men jeg finder da elementer af hykleri i det. Ligeledes kan unge muslimer, i cafeer, fodboldklubber, skoler osv. fordømme terroristerne, men så snart der holdes en mikrofon for munden af dem, er de tavse.

Mange muslimer, også jeg i blandt, mener at når eksempelvis den danske regering, er stille omkring Israels brutale angreb på Gaza, så regeringen medskyldig i drabene på uskyldig civile. Går det ikke samme vej? Når VI muslimer holder kæft om IS, er vi så ikke medskyldige i at civile bliver drab? Eller er vi blot nogle hyklere, som vil pege finger af andre.

Jeg opfordre derfor alle muslimer, stor som lille, at i vågner op! Lad ikke disse terrorister forurene Islams navn.  Lad dem ikke, tage patent på islam, for den islam de følger kan ingen retfærdiggøre for. Det er ikke andet end terror. AT TIE ER AT SAMTYKKE!! Det gælder om man er muslim, kristen, ateist, jøde eller andet og ligegyldigt hvad emnet end måtte være!!!

Danmark støtter terrorister og overgreb på menneskeheden

 Danmark støtter terrorister og overgreb på menneskeheden!

Inden for de danske grænser, har der i næsten 66 år ikke være krig overhovedet. Dog har danske soldater medvirket i krigshandlinger rundt omkring i verden, hvor dem vi husker tydeligst er, Afghanistan og Irak krigene. Vi har ligeledes hjulpet til i andre missioner rundt om i verden, såsom Syrien, hvor vores soldater skulle hjælpe med at fjerne kemiske våben fra Syrien, og i luftangreb i Libyen.

Vi kan rolig kalde os et humanistisk land, hvor vi stræber efter at hjælpe andre i nød, det kan vi roligt være stolte af. Vi er ligeledes rigtig gode til at være blandt de første i verden til at fordømme forbrydelser begået mod menneskeheden, terror ol. Meningsdannere, politikere og de danske medier er lynhurtigt ude og fordømme grupper som ISIS, Nusra, Qaida, Buko Haram og mange flere, når disse terrorisere rundt i verden.

I disse dage oplever vi en stor medie omtale af konflikten i Gaza. I skrivende stund er der er dødstallet oppe på næsten 1600, hvoraf 75-80% er civile på den palæstinensiske side, og 59 døde heraf 3 civile på den israelske side. Personligt er jeg imod krig, og imod den måde krig i vore dage bliver ført på. Det er ikke længere de hårdkæmpende soldater, som fra begge fronter som står ansigt til ansigt og går i kamp, i dag er det alt ødelæggende og mest rammende civile. Noget jeg på det kraftigste fordømmer, så hellere tilbage til middelalderens krige, hvor det kun var de aktive i krigen det gik ud over (hvis der overhovedet er en god grund til krig).

Vi kan dog ikke komme uden om Danmark, Vesten og USA´s hykleri i denne konflikt. Det er ingen der fordømmer Israels angreb, og påstanden er gang på gang, at Hamas bære skylden, og at Israel har ret til at forsvare sig selv og dens grænser. Ingen spørg dog hvilke grænser, ligeledes er der ingen der spørg om det er fair, at civile skal lide. Hamas er demokratisk valgt, og hele verden har anderkendt valget, selvom man på samme tid har dem på terrorlisten. Jeg skal ikke tale på vegne af Hamas, men det er da hyklerisk at man her i Vesten, råber højt om demokrati, men samtidig ikke respektere at et folk gerne vil ledes af en ”terrororganisation”.

Hvis Nazisterne kom til magten herhjemme i Danmark, via et folketingsvalg, kan man på ingen måde forhindre dem. Eller gælder demokratiet kun for nogle holdninger og for andre gælder det ikke? Terrororganisationen ISIS operere dagligt med krigsforbrydelser, og hver gang står hele verden i kø, for at fordømme deres overgreb på civile, trods at USA for nogle år tilbage, sørgede for at de fik militærtræning i Jordan. Det samme husker jeg USA gjorde ved Al-Qaida tilbage i tiden.

Vi er så gode til at pege finger af andre herhjemme, nogle gange vælger vi at gå i krig (Irak), på et postulat om at der findes kemiske våben, det viste sig ikke at være sandt, og se bare på hvor Irak står i dag. Hvorimod der kigger man tavst til at Israel systematisk dræber civile og begår krigsforbrydelser, Assad i Syrien som systematisk dræber sit eget folk (med kemiske våben) og her vælger vi så ikke at reagere. Hykleri? Mit bud er, at det er hykleri i allerhøjeste grad.

Tilbage til Hamas, så betragtes de af den vestlige verden som en terrororganisation. Jeg skal ikke gør mig til dommer, om hvem der er terrorister og ej, men jeg fordømmer deres drab på civile. Men er det nu ikke sådan engang, at alle modstandsbevægelser bliver kaldt for terrorister? Se bare 66år tilbage i tiden, her blev de danske frihedskæmpere kaldt terrorister, men herhjemme var vi stolte over vores tapre frihedskæmpere, og i skjult der hjalp vi til med at sabotere for tyskerne, nogle var endda informanter for kæmperne og fortalte hvor landsforræderne var gemt, så de kunne dræbes.

Min korte konklusion må nok blive:
Danmark, Vesten USA og alle de tavse stemmer i disse lande, er ligeså meget terrorister som Hamas er. Når man tillader (ved ikke at sige noget/ ikke at gøre noget ved det) drab på civile, er man automatisk medskyldig. Vi kan alle begå fejl, men de tapre mennesker er dem, som indrømmer og retter på disse.
Derfor opfordre jeg ALLE som læser dette, til at råbe højt, indsend læserbreve, skriv på de sociale medier og lad vores politiker høre at vi alle gerne vil have Israels angreb på civile fordømt.

PS: Når man vælger at inddrage sig selv i denne debat, så vær neutral, selvom det kan være svært. Det hjælper hverken de palæstinensiske eller israelske civile at vi fordrejer sandheden.!

Gaza i tal

·        1373 palæstinensere er blevet dræbt, heraf mindst 852 civile, hvoraf 252 er børn og 181 kvinde

·        8.265 palæstinensere er blevet såret, heraf 2.502 børn og 1.626 kvinder

·        59 israelere er blevet dræbt, heraf to civile, 56 soldater og en udlænding

·        23 hospitaler, klinikker og lægehuse er blevet ramt og ødelagt af bomber

·        400.000 mennesker er på flugt

·        303.000 børn har brug for psykologhjælp

Tallene er fra UN OCHAs situationsrapport 30. juli 2014 klokken 15

 

Camre må, Imam Abu Bilal må Ikke!

De sidste par dage, har vi alle læst, hørt eller set Imamen fra Aarhus, Abu Bilal Ismail, lave en bøn som i manges øjne var brutal mod zionistiske jøder. I flere dage var pressen, politikkere og eksperter på diverse medier og fordømme hans udtalelser. I skrivende stund, er der i to lande (Tyskland og Danmark) lagt sag an mod imamen og hans ord. Imamens bøn til Allah (Gud), blev i medierne pludselig at han direkte opfordrede til drab på jøder, personligt mener jeg, at medierne her overreagere og er med til at skabe had og forfølgelse.

Efterfølgende var Morgens Camre, hurtig på Twitter og kom med denne besked: ”Om jødernes situation i Europa: Muslimerne fortsætter hvor Hitler sluttede. Kun den behandling, Hitler fik, vil ændre situationen.”
Hitler blev godt nok ikke dræbt af nogen, men begik selvmord. Dog var behandlingen af ham, krig og forfølgelse. Er det hvad politikkere ønsker, at muslimer skal bekriges? Camre er ligesom Imamen blevet politianmeldt og mon ikke han bliver frifundet, for racisme og opfordring til drab?

I Radio24syv uddyber Camre, og her siger han nogle ret opsigtsvækkende ting. Her mener Camre at han ikke behøver at fordybe hans ord, hver gang han siger noget. Hvis journalisterne vil fordreje hans ord, så burde de tage på sprogkursus. Jeg kan være delvis enig, for han er ikke forpligtet til at fordybe sig, men spørgsmålet er så, hvorfor behøver Imam Abu Bilal?
Ved spørgsmålet om politianmeldelsen, siger Camre, at nogle(anmelderne) forsøger at begrænse hans ytringsfrihed og at de bruger landets love til det. Igen vil jeg gerne være delvis enig. Men hvorfor bliver Imam Abu Bilals ytringsfrihed begrænset?

Jeg vil ikke gør mig selv til dommer, over hvad man må sige og hvad man ikke må. Jeg synes bare at der er nogle helt basale forskelle i hvem der må/kan og skal sige noget i det offentlige. Der er mange muslimer, som er træt af at gøres til ofre i debatterne, og det er heller ikke det jeg forsøger. Men igen, er der ved at danne sig et billede i det offentlige, hvor muslimer ikke må/kan eller skal sige noget. Medmindre det er islamkritik, så er alt andet nærmest forbudt, og bliver drejet og vendt og ting man ikke har sagt bliver man skudt i skoene at have sagt.

I øvrigt forstår jeg ikke al den jøde-beskyttelse. Jeg er mener, som mange andre at det var synd for dem under 2.verdenskrig. Den tid er dog ovre, og alligevel ikke. For i Palæstina, udøver Israel samme brutalitet som Hitler brugte, denne gang er det palæstinenserne det går ud over. Der er dog en afgørende faktor og forskel, som er at verden i dag, lukker deres øjne og der tages ikke afstand fra hvad Israel gør, men skylden smides på Hamas.

For at vi kan leve i det her samfund, ligeværdige skal vi stoppe med at fordreje sandheden, blot for at sælge aviser. Hvis vi skal begrænse nogle udtalelser, så skal disse begrænsninger være for alle, og ikke blot en bestemt gruppe. Sidst men ikke mindst, skal vi før vi skyder andre noget i skoene, kigger i vores egen baghave. Vi er alle mennesker, og alle begår fejl, nogle værre end andre, men med respekt, dialog og forståelse kan vi komme et skridt videre.

Utroskab er da helt i orden!?

Utroskab er da helt i orden?

Den danske ungdom er fri, fri til at vælge skole og uddannelse, fri til at vælge partner, fri til at vælge drømme osv. Dog er en, af de vigtigste friheder hos unge danskere, nemlig friheden til at drikke sig i hegnet, og dyrke sex på kryds og tværs. Selv hvis man har en kæreste, er det da ”okay” at være utro engang i mellem. Flere dating sider på det store internet, opfordre nemlig direkte til utroskab. En gang i mellem dukker der også artikler på nettet (EB), som ellers påstår at, utroskab styrker ens forhold. Mange af disse friheder smitter faktisk også af på den ældre generation. Altså ”de gifte” mænd og kvinder.

Pudsigt nok, så må man gerne have flere kærester og flere forhold samtidig, så længe disse ikke er registreret, men har man f.eks. to kone, så falder hammeren, helt op til 6 års fængsel kan det give. Er der ikke noget galt?

Tit der står borgere med indvandrebaggrund på skud, fordi bl.a. Islam tillader at, man kan gifter sig med op til fire. Man høre bare ikke historierne, om at ikke religiøse borgere, kan have samleje og forhold til flere kvinder på samme tid. Det er nemlig lovligt psykisk og fysisk at såre andre. Er det derimod i enighed at man har flere koner, så skal man en tur bag tremmerne.

Så vi alle er på rette spor, og så jeg ikke skal skydes i skoene noget jeg ikke har sagt, så mener jeg ikke man skal giftes, eller for den sags skyld have et forhold til mere end én person ad gangen.

Når det så er sagt, så ser jeg et kæmpe hul i vores grundlov og generelt den måde vi vælger at gribe denne debat an på. Jeg tror aldrig det er sjovt for en kvinde, at dele en mand, og modsat. I nogle tilfælde kan det være kultur, religion eller faktisk bare lyst, som gør at især mænd vælger løsningen flerkoneri. Spørgsmålet er bare, er det værre at have flere koner, så længe det er noget som sker i fuld offentlighed, eller er det bedst at have skjulte kærester og elskerinder?

Subjektivt, så er det helt klart den første løsning, her vil man selvfølgelig træde kone nummer et over tæerne, men det er i det mindste i fuld vished fra hendes side. Hvorimod hvis man er utro eller har flere kærester, at det oftest sker i skjul, og den psykiske skade der kommer, hvis det bliver opdaget, langt større.

Hvad er egentlig værst? Flerkoneri, hvor man kan straffe med fængsel, flerkæresteri, hvor man  ikke kan straffes, eller utroskab, hvor man tilfældigvis heller ikke kan straffes?

Hvis man vælger at svare på nogle af spørgsmålene i dette indlæg, så vær venlig at spar mig for, personlige spørgsmål, for det handler om et realt dobbeltmoralsk aspekt i vores så elskede grundlov og straffelov, og handler bestemt ikke om hvad jeg synes, hvad min religion mener, eller for den sags skyld, hvad der står i biblen, af godkendelse og velsignelse af flerkoneri.

Er jeg den eneste i lille Danmark, som mener at man ligeledes bør blive straffet for utroskab og flerkæresteri eller findes der andre som, ligeledes undre sig over dette?

 

Pluk nu den høne (muslimer)

Overskriften siger jo egentlig det hele. Vi står med et kæmpe problem herhjemme i Danmark. Faktisk betyder dette problem at vi løber ind i flere ”under-problemer”, og det er måske bedst at starte med de små. Problemet som jeg ser det, er indvandrende/muslimerne.

Det skal selvfølgelig lige siges fra start, at det ikke er alle som har dette problem, men desværre er der mange som bare lever under den uden at gøre noget. ” Man hænger ikke sit beskidte vasketøj offentligt til tørre”, et ordsprog som skaber ufattelig mange problemer, og som skaber et parallelsamfund som siger noget. Personligt har jeg hørt det mange gange, især når jeg er ude i de offentlige fora, med kritik til mine egne trosfæller. Efter at have rettet mig ind i en tid, er det på tide at sige stop igen, det vil jeg ikke finde mig i. Hønen skal plukkes, og den skal plukkes offentligt. For ingen er tjent med falske udsagn om at, ” vi skal nok løse det internt”. Tja! Spørgsmålet er hvornår?

Falske løfter, falske forhåbninger og fordrejninger af sandheder sker hver evig eneste dag. Især fra den ældste generation. Efterkommerene siger bare ja, og retter sig ind. Hvor bliver selvrespekten, uafhængigheden og ikke mindst troværdigheden henne? Vi er blevet til et folkefærd i folkefærden som er total stumme. Vi kan KUN råbe op, når vi mener at nogen træder islam og muslimerne over tæerne. Så bliver vi pludselig til én enhed. Hvor hyklerisk!

Folk der aldrig har brugt 2 minutter af deres liv på at bede, folk der 24/7 står med en joint i hånden, folk der konstant er på udkig efter næste røveri, taler pludselig på muslimernes og islams vegne. I disse dage råber nogle af disse op om, at det krænker hvis der står >Muhammed< på Coca-Cola flaskerne. Pludseligt er det krænkende for muslimer og islam. Hold da op!

Det er på tide at vi unge muslimer står op af vores tunge søvn og siger stop til alt dette. Vi skal ikke sige stop til islam, men vi skal sige stop til de grupperinger som styrer os til alle sider. Kaldet til Islam, som mange politikere er bange for at kritisere, fordi de er bange for hvad de kan gøre dem af ondt. Stop nu med de skrækbilleder kære nyhedsmedier. Kaldet til Islam er en flok unge drenge, som er forvirret og ikke ved hvad der sker i verden. De ”repræsentere” islam, men kalder til, at det er HARAM at gå i skole i Danmark, fordi mænd og kvinder er i samme rum. Hvor seriøst skal sådanne mennesker tages?

Eller for den sags skyld Grimhøjmoskeen. Man skaber et skrækbillede om den, børn og voksne i Aarhus er bange for at komme i nærheden af grimhøjvej, selvom der er nogle børn som engang i mellem laver lidt rag i den der. Beskyldninger om rekruttering af unge til Syrien, er ikke noget moskeen gør, tværtimod. Dog efter en hård og svær researche, har jeg fundet ud af det PET og medierne ikke har fundet ud af. Nemlig hvem der står bag disse rekrutteringer. Min mange timers søgen om denne mand har vist at han engang i mellem besøger moskeen, men han har ingen funktion i den som sådan. Det er en forvirret ung dreng, som hjernevasker ligeså forvirrede drenge til noget de intet aner om. Navnet på denne unge mand, vil jeg ikke offentligt fortælle, da jeg ikke vil bringe hans sikkerhed i fare.

Hønen skal simpelthen plukkes, og det kan ikke gå for langsomt. Mange steder er efterkommere af flygtninge og indvandre nået 4. og 5. generation. Hvis vi ikke sikre deres fremtid, ved åbent at tale om problemerne, og løse dem, vil vi i 10 generationer frem stadig diskutere og skændes om de samme ting. I private ramme, er vi så gode til løsningsforslag til de mange ting som sker i miljøerne, men når offentligheden kigger med bliver vi tavse. Vi bliver generte og får røde kinder, noget kun små børn gør når de har gjort noget de ikke må.

Der er brug for at plukke en masse høner, og på samme tid sluges nogle kameller, for uden det vil vi ikke komme videre. Igen så kaldet til islam ikke bruger denne blog ud af dens kontekst, så opfordre jeg ikke til at man skal gå i mod islam. For jeg er selv muslim, og stolt over at være det, med alt hvad min religion indeholder. Samtidig vil jeg sige til de ikke muslimske læsere, tro ikke på alt hvad i høre om islam, hvis i ikke har fået det bekræftet af en lokal imam, for mange ting siges og fortolkes ud af kontekst. Det jeg opfordre til er at man begynder at snakke, gå i dialog, kom med løsningsforslag og arbejd med disse.

 

Danmark er vores hjem, vi er en del af dette samfund, men vi agerer som fremmede og derfor bliver vi behandlet som fremmede. Egentlig, så er det en fair løsning, for vi har selv bedt om den!!!

 

Mohammad Sabah Ahmad

 

Akkari, en djævel forklædt som en frelst engel. Part 3

-        ”De hvide løgne”

Vi slap hinanden sidst, med at jeg nævnte nogle af de små hvide løgne. I dette afsnit, tager jeg fat i nogle flere. Den sidste ”fejl” som blev nævnt i Part 2, var friskolerne og deres roller, selvfølgelig ifølge Akkari selv. Vi bliver i de baner, og det er lidt sjovt at Akkari kan huske et langt digt han skrev, i den første tid han var i Danmark, men ikke kan huske årsagen til at han ikke mere er lærer på Selam Friskole. I bogen, giver Akkari udtryk for at han sagde op, for at undervise på en anden skole i Odense. Hukommelsen må siges at være meget sløret for Akkari, for den egentlige grund til at han ikke er at finde på Selam Friskole er simpelthen en fyring. Efter Akkaris første rejse til Mellemøsten for at opildne til had mod Danmark, fik han en advarsel fra Selam Friskole, da rejse nummer to var på trapperne. Han fik at vide at han ikke måtte holde fri, Akkari valgte ikke at følge instrukserne, og derfor ventede der ham en fyrring seddel da han var landet i Danmark igen.

Dette tager os faktisk allerede videre til endnu en fejl i bogen. Nemlig Akkaris egen rolle. Vi er rigtig mange i Danmark som kender Akkari, som talsmanden for den delegation som drog ud i den muslimske verden. Alligevel giver Akkari flere gange udtryk for at han var tilbageholdent. Dykker man ligeledes ned i avisartikler og gamle nyhedsudsendelser, kan man tydelig finde ”fejl” med de datoer Akkari nævner i bogen og hans egen rolle.

Det er ligeledes komisk at se hvordan han gang på gang fremhæver nogle få mennesker som var fortaler for krisen. Han glemmer bare at nævne alle de foreninger og mennesker som var i mod Akkaris strategi. I bogen bliver en lille gruppe nævnt som ”arbejdsgruppen”, med henblik på at det er hvad de blev kaldt. En af disse fra denne gruppe nævnes ikke i bogen overhovedet, han fortæller om hans rolle, og Akkaris over en telefonsamtale.

”Akkari var aldrig tilstedet til vores møder. Han sad altid udenfor og lavede alt mulig andet, ligeså snart der var journalister og kamera på, så vil han gerne frem i lyset. De få gange han deltog, var da han (Akkari) og Raed kom med en mappe. Den var fyldt med karikaturbillederne af profeten Mohammed. Problemet er bare at der også lå nogle som ingen havde set før, og nogle år efter, fik jeg at vide at Akkari havde kommet til at tale over sig, og havde sagt, at han var bagmanden bag de falske Mohammed-tegninger. Den forening vi repræsenterede havde 34 andre foreninger bag os, hvor de andre kun havde dem selv eller nogle få. Vi var stor modstandere af at man skulle uden for landets (Danmark) grænser og fortælle om konflikten. Vi havde håbet på en anden løsning, og vores forslag var, at melde avisen. Det blev aldrig til noget konkret, pga. Akkari og Raed og deres måde at vil skabe had på.”

Denne mand var repræsentant for de tyrkiske foreninger i Danmark, og har valgt at være anonym, da han i dag, ikke vil koncentrere sig om den konflikt mere, og til højde for hans arbejde. Det skal også siges at dette er påstand mod påstand, og at vi sikker aldrig finder den rette sandhed.

En af de helt frygtelige ting som bliver nævn i bogen, er Sharia-domstole. Akkari skriver at her kunne imamer dømme lige fra om en kvinde måtte læse i en avis, til mordsager. Da Akkari var imam, var han på ingen måde som han selv giver udtryk for respekteret af miljøet. Han blev anset for at være en lille dreng, som måske havde en fremtid, men aldrig en person, man ønskede at høre hans mening. Hans store ego, her-kommer-jeg og jeg-ved-bedst attitude gjorde at mange mennesker helst vil undgå at komme i snak med ham. Derfor er det også langt ude at han påstår, at fik opkald dagligt og at muslimer søgte tilflugt for at spørge ham til råds. Tilbage til disse Sharia-domstole, jeg vil gerne gå så langt og tro på at imamer blander sig i om en kvinde må læse avis. Igen, så har jeg aldrig hørt om dette, eller kan forstille mig at det findes overhovedet, med hvad med mordsagerne. I bogen gives der udtryk for at enkelte mordsager aldrig nogensinde er kommet for retten, eller at politiet har kendskab til dem. Her vil jeg tillade mig at sige, ”tror man på den påstand, så er man godt nok naiv”. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre i Danmark at en person bliver dræbt og begravet uden at myndighederne får en mistanke. Er der ingen mennesker der vil savne denne person(er), arbejde, skole, sagsbehandler, venner, kollegaer osv osv.

Dette er en hån fra Akkaris side til vores velfungerende retssamfund, og det skal bestemt ikke tillades. Hvad Akkari egentlig kalder for Sharia-domstole, findes faktisk, men bare ikke med dette begreb. I Aarhus hvor jeg kommer fra findes en gruppe af imamer som samles en gang om ugen, som hedder ’rådet for sociale problemer’. Her kan man søge råd, efter den islamiske levevej. Dog på intet tidspunkt at deres råd en såkaldt dom. Rådet er hverken gyldig, og man bestemmer selv om man vil følge hvad der bliver sagt eller ej. Det fungere akkurat som hvis en kristen, søger råd hos en præst, eller hvis en søn søger rådgivning hos sin far. Intet er som skrevet bindende eller ulovligt.

Akkari nævner også at Abu Laban i sin levetid har fungeret som bindeled mellem to familier. Hvor den ene familiemedlem som fungere som vagt, kom til at dræbe en fra en anden familie. Politiets efterforskning endte med at vagten blev frifundet for drabet. Den forurettede familie var ikke tilfreds med afgørelsen, og imamen blandede sig ifølge Akkari. Begge familier havde det fint med at Abu Laban skulle hjælpe med at løse konflikten, og her blev hans afgørelse at, manden som havde dræbt skulle betale nogle blodpenge og at hans familie skulle flytte ud af København. Jeg kan godt være enig i at man ikke skal blande sig som imam har gjort i denne situation, set fra den anden side endte situationen jo fornuftigt. Havde imamen ikke blandet sig, vil den forurettede familie taget sagen i egen hånd og gjort gengæld. Pointen er at det nogle gange kan være fornuftigt at imamer tager sagen i egen hånd, og hjælper så længe begge familier eller rettere begge parter er indvilliget i at imamens afgørelse skal følges og respekteres.

De seneste uger, har nogle kritikere spurgt til, hvad formålet med disse indlæg er. Her er svaret, ikke at skabe forvirring, men faktisk oplyse. De mange ”fejl” som findes i bogen, og den angribende tilgang bogen har, gør at man fra ikke muslimers side, kan få et billede af islam og muslimer som ikke er helt korrekt. De fejl jeg har pointeret er faktisk nogle som man selv kan undersøge og få bekræftet, der er alligevel mange flere som kun folk fra miljøet kan nikke genkendende til, og dem har jeg undladt, da det ikke kan bevises sort på hvidt. Grunden til at jeg mener at det er vigtigt at oplyse om disse såkaldte hvide løgne, er at hvis man kan ”fejle” i så små og ligegyldig ting, er det store billede også sløret, ikke 100% troværdig og til en stor grad påvirket af had og gengæld.

I det næste afsnit, vil jeg pointere nogle af de gode ting i bogen. For ikke alt hvad Akkari siger er løgn. Selve budskabet med at bekæmpe/oplyse om de ekstreme er jeg enig i. Det er fremgangsmåden som gør at jeg ikke står og klapper af Akkari. En anden ting som gør at jeg ikke er tilhænger af Akkaris metode, er den hævn han kommer tilbage med, skyder med skarpt, uden at tænke over at de 8 år hvor han har været væk er ikke kun han blevet ændre, men hele samfundet og den måde tingene fungere på. Jeg vil ligeledes komme med nogle forslag til hvordan jeg mener, at man kan løse disse problematikker som Akkari og medierne de seneste lang tid har nævnt.

Akkari, en djævel forklædt som en frelst engel. Part 2





"De hvide løgne"

Når man står fysisk med Akkaris bog ” Min afsked med islamismen”, er der mange følelser der spiller ind. Et er, det som Akkari så ofte har sagt i medierne, hvor modtageren ikke altid fanger budskabet, og hvor Akkari selv ikke har tid til at ytre sin fulde holdning og mening. Et andet er at stå med et styk materiale, som der er arbejdet på i flere måneder. Her er der ikke plads til de store og små fejl, og her kan disse misforståelser ikke beskrives som forglemmelser.
I dette indlæg, vil jeg komme ind på et emne, jeg vil for ikke at støde nogen kalde dem ”De HVIDE løgne”. Det er op til læseren selv at fortolke hvad jeg mener, men kort sagt, så er det nogle af løgnene jeg tager fat om. 

Lad os egentlig bare starte ud, med starten, nærmere bestemt side 17 i bogen. ”To af dem, der fejrede angrebet den dag, var Abu Bilal og Abu Khaled, som siden er blevet imamer i moskeen på Grimhøjvej”. Her referere Akkari til at man i det muslimske miljø fejrede angrebene d. 11/9-2001. Jeg vil lade min tvivl komme til gode og gå med til at der måske var nogle der fejrede disse angreb, men noget jeg ikke kan kigge hen over er at der påstås at Abu Bilal og Abu Khaled sidenhen er blevet imamer. Det skal lige for en god ordens skyld nævnes, at Abu Khaled var medstifter af Grimhøjmoskeen tilbage i 93, og har været fungerende imam siden, Abu Bilal blev imam i 96.

Vi bliver ved Grimhøjmoskeen, denne gang er der sket en ”fejl” ved både navnet og posten på en af de mennesker som kom i den moske. Abu Nazih, bliver han kaldt i bogen. Akkari gør et stort nummer ud af at han kender dem, og var respekteret af det muslimske miljø. Efter en hård søgen på Abu Nazih og nøje efterforskning fandt jeg ud af dette: Manden hedder ikke Abu Nazih og har KUN været bestyrelsesmedlem nogle få gange, og ikke som bogen siger formanden, som nægtede Akkari at prædike i den moske. Nazih som han faktisk bare hedder, eller Abu Mohammed som han er kendt som, mødtes jeg med, her fortalte han, at han aldrig har været formand, og at han samtidig aldrig har nægtet nogen at prædike i moskeen. Derudover arbejde Nazih i udlandet da Akkari var på sit begynderstadie som imam. Han tilføjede også at han kun havde hørt Akkari prædike nogle få gange, da han var tilbage i Danmark for at besøge sin familie, og i den periode var han kun gæst og ikke en ledende figur på Grimhøjmoskeen.

Lidt videre i bogen og omkring s. 123 skriver Akkari om en mand ved navn Naser Qasimi, han bor i Gellerupparken, og for at gøre det troværdigt skriver Akkari faktisk hele mandens adresse. En ting han ved en ”fejl” glemmer, er elevatoren. Her siges der at Naser Qasimi sjælendt gik ud hjemmefra, fordi manden er lam i begge ben og på krykker. Det er hårdt for Naser Qasimi at gå op og ned af trapperne og gik kun ned fra 5.etage hvis det var nødvendigt. I en telefonsamtale siger Naser Qasimi til mig, ”jeg har undervist på Lykkeskolen i ca. 20 år, jeg gik ud klokken 7 morgen og kom først hjem sent om eftermiddagen. Derudover har der altid været en elevator i den blok jeg boede på”. Og tilfølger ”enhver i Danmark burde vide, at de fleste bygninger med over 3 etager, er der koblet en elevator til, så hvis Akkari har taget trapperne hver gang han var på besøg hos mig, må der være noget galt med den mand”.

Nu vi er ved skoler og undervisere, så nævner Akkari en masse om både Lykkeskolen, men også Selam Friskole. To muslimske-friskoler i Århus, som han har undervist i. Noget virkelig opsigtsvækkende er et citat på s.138, ”Der blev bedt de obligatoriske fem gange om dagen (..)”. Hvis jeg ikke kendte Akkari, vil jeg tvivle på han overhovedet var muslim eller imam. For enhver ved at de 5 obligatoriske bønner om dage har bestemte tidspunkter, og i en skole som har undervisning fra 8-15 kan der muligt ske, selv ved et tilfælde at de 5 bønner indtræffer i dette tidsrum. Kun middags bønnen kan forekomme, som tidligere elev på Selam Friskole kan jeg sige, ja vi bad bønnen, men aldrig blev vi tvunget til det af nogen, selv ikke Akkari. Derudover siger Akkari som havde første arbejdsdag i januar 2003 på Selam Friskole, at der hang et kæmpe billede af Mekka fra væg til væg. Her må jeg indrømme at Akkari har set syner. Jeg har selvfølgelig kontaktet min gamle lærer, for som jeg husker Selam Friskole så havde vi elever i de ældste 3 klasser et temauge, verdensborger handlede det om, hvis jeg husker rigtigt. Det jeg til gengæld tydeligt husker var at vi faktisk malede den store væk til et stort verdenskort, og tegnede flagene på de lande som blev inddraget i ugen. Det bekræfter min lærer dengang Nuri, og tilføjer at det skete i år 99 eller 00. Altså 3-4 år før Akkari gjorde sin entre på skolen. Min klasselærer Tom, bliver såmænd også nævnt i bogen, dog uden navn på s 140. Her siges det at min dansklærer blev presset til at sige op, fordi han havde inddraget nogle aviser ind i hans klasselokale og at det var blevet opdaget. Jeg har talt med Tom, mange gange og aldrig har han sagt noget negativt om Selam Friskole, selv flere år efter vi begge forlod skolen. Jeg har ikke kunne få kontakt til ham, men har fået bekræftet af min lærer Nuri, at Tom selv sagde op, fordi han havde fået en stilling som skoleleder i en kristen-friskole.

Ofte mens læsningen har varet på, har jeg undret mig over at ”SÅ” ligegyldige ting, bliver nævnt i små hvide løgne. Alene i den første del er der rigtig mange af disse eksempler, det skal lige siges, at den første del ikke omhandler muhammed-krisen i nu.

Mener du, at det er Okay at der er så mange ”fejl” i bogen?
Giver det dig en smag af troværdighed, når der er disse fejl?
Kan/må en SELVBIOGRAFI være fyldt med ikke eksisterende tilføjelser for at gøre den mere spændende?

Disse spørgsmål kunne jeg godt tænke mig, at i som læsere/med- og modstandere af Akkaris bog tænke over. Ikke blot Akkaris bog, men generelt hvilken som helst selvbiografi.

 

Næste indlæg: Flere "hvide løgne", Seksualundervisning i Akkaris hjem, Akkaris rolle i de muslimske miljø.

 

 

Akkari gør skaden GO, med en undskyldning



Akkari, en djævel forklædt som en frelst engel. Part 1

Akkari, en djævel forklædt som en frelst engel

 

Først skaber man ravnerok, derefter går man under jorden i nogle år, for derefter at komme frem i lyset totalt ’frelst’ for ’djævelske’ tanker. Det er i tre sætninger overskrifterne på Akkaris liv. For kort tid siden udkom, en selvbiografisk bog om Akkaris liv, islam i Danmark, foreningernes hykleri samt en hel del mere, hvor alt går under emnet islam-kritisk. Mange som har læst mine debatindlæg, kender min holdning til det at man pludselig blive forfatter. Personligt mener jeg det er en komisk måde at promovere et bestemt budskab (Islamkritik) på. Hvad Akkari har noteret af ”sandheder” i sin bog, vil jeg i en række debatindlæg bringe frem i lyset. Være kritisk, samt interviewe nogle af de mennesker som han fortæller en masse udsagn om. Min viden om min gamle skolelære Akkari, er rimelig stor, og når jeg læser i hans bog, som jeg desværre har været ude og investere 299kr på, kan jeg hurtigt tyde mange af hans løgne. I første indlæg her vil jeg i hovedtræk fortælle om, hvordan jeg ser denne frelste mand, mine oplevelser med ham, og afsløre noget af det han ikke selv nævner i bogen.

 

Akkari er tilbage i Danmark efter 7 år på Grønland hvor solen knap skinner. En masse bøger er blevet læst, og en bestemt person har inspireret Akkari til de tanker han i dag har. Nietzhe er navnet, og tankevækkende er det at han var meget kendt som jødehader. Ham sympatisere Akkari åbenbart med. Hvad der fik Akkari til Grønland, og hvorfor han valgte at komme tilbage, vil jeg prøve at analysere på, men først og fremmest vil jeg prøve at danne et billede af, hvad Akkaris bog indeholder.

 

Ekstremisme, sharia-domstole, korrupte imamer, udemokratiske foreninger, terror opfordrende moskeer ol. Alt dette er noget Akkari har været en frontfigur for, nogle år tilbage, nærmere bestemt under Mohammed-krisen og tiden optil. I dag står han på den anden fløj, og peger finger af hans gamle allierede, som i dag fordømmer ham, og som for nogle år siden ’forlod’ ham og ikke vil kendes ved ham. Hvorfor skete denne udvikling? Svarene finder vi hos Akkari selv. Ud fra de udtalelser han de seneste måneder er kommet med i den offentlige debat, og ud fra den personlige kendskab til Akkari, har jeg en smule baggrundsviden.

 

Jeg vil gerne tage jer læsere mange år tilbage, dengang Akkari var omkring de 18 år og år 1996-97. Her trådte Akkari for alvor frem i de muslimske foreningers rampelys. En ung mand, som talte godt dansk, kendte til islam og kunne holde taler, eller rettere holde fredagsbønstaler både på dansk og arabisk. Det gjorde ham hurtigt landskendt blandt muslimerne, som jævnligt inviterede ham til forskellige byer for at være fredagsbønstale holder, og her fik han stille en hovedrolle blandt de unge. Arrogancen var allerede at få øje på, og pludselig var det ikke nok at kalde ham hans fornavn. Jeg vil tillade mig ikke at skrive det ned, da jeg mener at der er mange muslimske læsere der vil blive stødt af at han bliver kaldt det, så jeg holder mig til A. Akkari. Men nu skulle man kalde ham Sheik (Lærd, Imam (præst)) A. Akkari. Gjorde man ikke det kunne man let få et slag eller to, til man fik udtalt det rigtige fortegn.

 

Nogle år senere fik han en stilling som skolelære i den private muslimske skole i Gellerupparken ’lykkeskolen’. Det ophold endte lidt kedeligt set med Akkaris briller, i og med at han fik sig en fyreseddel. Til dem som ikke har læst bogen, så tævede han en 4-klasses elev, fordi eleven rev Akkaris’ søsters tørklæde af i en pause. Selvom han var meget respekteret i skolen, så fik de nok af, at han slog børnene, og det blev for meget til sidst med en gennemtævet dreng. Senere kom han til en anden muslimsk privatskole ’Selam Friskole’, her var der mere ro på, selvom han af og til blev set inde hos inspektørens kontor efter klager fra elever. I fritiden brugte han en del tid på at holde islamiske oplæg for børn og unge, og som han i dag selv vil kalde det, rekruttere dem til et ekstremt liv. Mange frygtede ham en smule fordi han brugte vold når man ikke hørte efter, men respekt var der ikke særlig meget af. Det skyldes bl.a. at når der en sjældent gang var seksualundervisning, valgte han ikke at svare på spørgsmål, men derimod valgte at svare i mere private rammer. Altså at invitere personen/erne hjem til sig, og derefter give svar eller rettere give en slags privat seksualundervisning til enkelte personer. Af hvad jeg ved, og hvad jeg har hørt, er der aldrig sket noget, udover at man har talt om emnerne, men når en dreng på 9-10 år, max 12-13 år bliver slæbt med hjem uden forældrenes tilladelse, og uden deres viden om besøget, er det lidt forkert og det gør at man en smule mister respekten.

Så kom Mohammed-krisen, og Akkari vil beskytte sin profet og religion ved at rejse til Mellemøsten og prædike til oprør mod det ”vantro land” Danmark. Planen lykkes, og de fleste af os kender følgerne. Økonomisk har det kostet Danmark milliarder af kroner, mange mennesker er blevet fyret fra deres arbejde samt er Danmark for alvor kommet på sigtekornet hos mange terrorister. Alt dette takket være Akkari, og personligt er et ” undskyld, jeg er ked af det og jeg har fortrudt” ikke nok til at kunne tilgive de følgerer af den skade denne mand har været skyld i.

Udover den økonomiske skade han har gjort, er også den personlige for mange muslimer, som dag efter dag, og til denne dag stadig skal tage afstand og retfærdiggøre over for ikke muslimer, at Islam er en fredlig religion. Akkari blev en helt blandt muslimerne, og en fjende hos etniske danskere. Før turen til Mellemøsten var han stadig ansat hos Selam Friskole, der fik han en klar besked på at han ikke kunne forlade arbejdet og rejse, men valgte alligevel at gå imod skolens regler og derfor blev han fyret. Nogle måneder efter Mohammed-krisen, ønskede Akkari at genoptage sit arbejde, men uden held, Lykkeskolen vil heller ikke ansætte ham, de danske skoler ønskede ham heller ikke, og generelt der faldt alle hans støtter fra pga. den dårlige omtale han havde opreklameret gennem krisen.

 

Grønland var hans ’redning’, han valgte at tage til et land, hvor han kunne få arbejde, og væk fra alle de mennesker som ikke mere vil være sammen med ham. I dag er han tilbage i Danmark, ’frelst’ fra onde tanker, nu kan han sågar skrive forfatter på cv’et, og blive accepteret af de etniske danskere pga. hans udskæld af muslimer og islam.  Men er al denne kritik nødvendig?

Akkari afsløre i bogen navne, faktisk også adresser på nogle af dem han kritisere og beskylder for diverse ting. Alligevel vælger han at skrive dæknavne på nogle personer, som er tæt på ham, for ikke at skade dem. Personligt mener jeg, at det er hyklerisk, for vil du udstille folk med navn og adresse, så burde ingen person som nævnes i bogen have dæknavne.

 

Indlægget her er åben for kommentar og debat. Så længe man holder en sober og saglig tone, er alt tilladt. Ellers bliver kommentar slettet.

I næste indlæg vil jeg nævne nogle af de åbenlyse løgne som Akkari nævner i bogen.