fredag den 25. juli 2014

Camre må, Imam Abu Bilal må Ikke!

De sidste par dage, har vi alle læst, hørt eller set Imamen fra Aarhus, Abu Bilal Ismail, lave en bøn som i manges øjne var brutal mod zionistiske jøder. I flere dage var pressen, politikkere og eksperter på diverse medier og fordømme hans udtalelser. I skrivende stund, er der i to lande (Tyskland og Danmark) lagt sag an mod imamen og hans ord. Imamens bøn til Allah (Gud), blev i medierne pludselig at han direkte opfordrede til drab på jøder, personligt mener jeg, at medierne her overreagere og er med til at skabe had og forfølgelse.

Efterfølgende var Morgens Camre, hurtig på Twitter og kom med denne besked: ”Om jødernes situation i Europa: Muslimerne fortsætter hvor Hitler sluttede. Kun den behandling, Hitler fik, vil ændre situationen.”
Hitler blev godt nok ikke dræbt af nogen, men begik selvmord. Dog var behandlingen af ham, krig og forfølgelse. Er det hvad politikkere ønsker, at muslimer skal bekriges? Camre er ligesom Imamen blevet politianmeldt og mon ikke han bliver frifundet, for racisme og opfordring til drab?

I Radio24syv uddyber Camre, og her siger han nogle ret opsigtsvækkende ting. Her mener Camre at han ikke behøver at fordybe hans ord, hver gang han siger noget. Hvis journalisterne vil fordreje hans ord, så burde de tage på sprogkursus. Jeg kan være delvis enig, for han er ikke forpligtet til at fordybe sig, men spørgsmålet er så, hvorfor behøver Imam Abu Bilal?
Ved spørgsmålet om politianmeldelsen, siger Camre, at nogle(anmelderne) forsøger at begrænse hans ytringsfrihed og at de bruger landets love til det. Igen vil jeg gerne være delvis enig. Men hvorfor bliver Imam Abu Bilals ytringsfrihed begrænset?

Jeg vil ikke gør mig selv til dommer, over hvad man må sige og hvad man ikke må. Jeg synes bare at der er nogle helt basale forskelle i hvem der må/kan og skal sige noget i det offentlige. Der er mange muslimer, som er træt af at gøres til ofre i debatterne, og det er heller ikke det jeg forsøger. Men igen, er der ved at danne sig et billede i det offentlige, hvor muslimer ikke må/kan eller skal sige noget. Medmindre det er islamkritik, så er alt andet nærmest forbudt, og bliver drejet og vendt og ting man ikke har sagt bliver man skudt i skoene at have sagt.

I øvrigt forstår jeg ikke al den jøde-beskyttelse. Jeg er mener, som mange andre at det var synd for dem under 2.verdenskrig. Den tid er dog ovre, og alligevel ikke. For i Palæstina, udøver Israel samme brutalitet som Hitler brugte, denne gang er det palæstinenserne det går ud over. Der er dog en afgørende faktor og forskel, som er at verden i dag, lukker deres øjne og der tages ikke afstand fra hvad Israel gør, men skylden smides på Hamas.

For at vi kan leve i det her samfund, ligeværdige skal vi stoppe med at fordreje sandheden, blot for at sælge aviser. Hvis vi skal begrænse nogle udtalelser, så skal disse begrænsninger være for alle, og ikke blot en bestemt gruppe. Sidst men ikke mindst, skal vi før vi skyder andre noget i skoene, kigger i vores egen baghave. Vi er alle mennesker, og alle begår fejl, nogle værre end andre, men med respekt, dialog og forståelse kan vi komme et skridt videre.

tirsdag den 8. juli 2014

Utroskab er da helt i orden!?


Utroskab er da helt i orden?

Den danske ungdom er fri, fri til at vælge skole og uddannelse, fri til at vælge partner, fri til at vælge drømme osv. Dog er en, af de vigtigste friheder hos unge danskere, nemlig friheden til at drikke sig i hegnet, og dyrke sex på kryds og tværs. Selv hvis man har en kæreste, er det da ”okay” at være utro engang i mellem. Flere dating sider på det store internet, opfordre nemlig direkte til utroskab. En gang i mellem dukker der også artikler på nettet (EB), som ellers påstår at, utroskab styrker ens forhold. Mange af disse friheder smitter faktisk også af på den ældre generation. Altså ”de gifte” mænd og kvinder.

Pudsigt nok, så må man gerne have flere kærester og flere forhold samtidig, så længe disse ikke er registreret, men har man f.eks. to kone, så falder hammeren, helt op til 6 års fængsel kan det give. Er der ikke noget galt?

Tit der står borgere med indvandrebaggrund på skud, fordi bl.a. Islam tillader at, man kan gifter sig med op til fire. Man høre bare ikke historierne, om at ikke religiøse borgere, kan have samleje og forhold til flere kvinder på samme tid. Det er nemlig lovligt psykisk og fysisk at såre andre. Er det derimod i enighed at man har flere koner, så skal man en tur bag tremmerne.

Så vi alle er på rette spor, og så jeg ikke skal skydes i skoene noget jeg ikke har sagt, så mener jeg ikke man skal giftes, eller for den sags skyld have et forhold til mere end én person ad gangen.

Når det så er sagt, så ser jeg et kæmpe hul i vores grundlov og generelt den måde vi vælger at gribe denne debat an på. Jeg tror aldrig det er sjovt for en kvinde, at dele en mand, og modsat. I nogle tilfælde kan det være kultur, religion eller faktisk bare lyst, som gør at især mænd vælger løsningen flerkoneri. Spørgsmålet er bare, er det værre at have flere koner, så længe det er noget som sker i fuld offentlighed, eller er det bedst at have skjulte kærester og elskerinder?

Subjektivt, så er det helt klart den første løsning, her vil man selvfølgelig træde kone nummer et over tæerne, men det er i det mindste i fuld vished fra hendes side. Hvorimod hvis man er utro eller har flere kærester, at det oftest sker i skjul, og den psykiske skade der kommer, hvis det bliver opdaget, langt større.

Hvad er egentlig værst? Flerkoneri, hvor man kan straffe med fængsel, flerkæresteri, hvor man  ikke kan straffes, eller utroskab, hvor man tilfældigvis heller ikke kan straffes?

Hvis man vælger at svare på nogle af spørgsmålene i dette indlæg, så vær venlig at spar mig for, personlige spørgsmål, for det handler om et realt dobbeltmoralsk aspekt i vores så elskede grundlov og straffelov, og handler bestemt ikke om hvad jeg synes, hvad min religion mener, eller for den sags skyld, hvad der står i biblen, af godkendelse og velsignelse af flerkoneri.

Er jeg den eneste i lille Danmark, som mener at man ligeledes bør blive straffet for utroskab og flerkæresteri eller findes der andre som, ligeledes undre sig over dette?